Styrketræning og gode øvelser til den seriøse fodboldspiller

Hvis man vil blive god til noget, handler det om at øve sig. Desværre er det ofte ikke nok bare at spille fodboldkampe, hvis man vil være god til fodbold.

Man bliver nødt til også at lave nogle mindre og måske kedeligere øvelser til teknik og styrke, hvis man virkelig vil se en forskel på banen.

Og i modsætning hvad man måske skulle tro, er det ikke kun nok at træne benmusklerne. Det er vigtigt at have en grundstyrke i hele kroppen, hvis man virkelig vil præstere på banen.

Hvis du gerne vil blive markant bedre til at spille fodbold, kan du derfor med fordel implementere disse øvelser i din almindelige træning.

Planken – på alle måder

Planken er en populær øvelse, fordi den træner næsten hele kroppen. Den almindelige planke styrker både mavemusklerne, forsiden af lårene og overarmene.

Hvis man vil have maksimalt ud af øvelsen, kan man også lave den på siden, hvilket især styrker de skrå mavemuskler og skulderen.

Derudover kan man lave bagplanken, hvor man laver planken omvendt, nemlig ved at ligge på underarme og hæle i stedet for tæer og albuer.

Liggende supermand

Ud over maven bør man også lave øvelser, hvor man styrker musklerne i ryggen. Hvis man ligger på maven, kan man lave den liggende supermand ved at løfte højre arm og venstre ben og derefter venstre arm og højre ben.

Det styrker en lang række muskler i ryggen, hvilket giver stabilitet i kroppen.

Maveøvelser med bold mellem knæene

Hvis man har en bold til rådighed, kan man lave maveøvelser med den. Ved at placere bolden mellem knæene og presse med benene tilføjer man en ekstra dimension til de almindelige maveøvelser.

Alle disse øvelser kan uden problemer implementeres i den almindelige fodboldtræning. Det vil opbygge en generel styrke i kroppen, som kommer en til gode både på og udenfor fodboldbanen.

Øvelserne kan gradvist gøres hårdere ved at øge den tid, som man bruger på hver øvelse. Plankeøvelserne kan også laves med bevægelse, hvis man ønsker en ekstra udfordring.