Hvordan rengører jeg mine Birkenstock?

Dine Birkenstock sandaler er noget af det, du er mest glad for i den danske sommer, og du går helt sikkert også rundt i dem dag og nat.

Men efter en tur på festival eller en lang gåtur på stranden kan de godt komme til at lugte af fodsved eller blive rigtig beskidte. Fordi materialerne er forskellige, skal de også behandles forskelligt.

Pleje af sandalerne

Handler det om, at dine Birkenstock dame sandaler er blevet beskidte efter en tur på festival for eksempel, kan rengøringen klares med en fugtig klud. Er det helt skidt med snavs og mudder, kan du tilføre lidt sæbe også.

Herefter skal sandalerne stå og tørre i 24-36 timer. Så er du sikker på, at de er helt tørre igen.

Bliver sandalerne ridset i læderet, så skal du have gang i skocremen, der passer til. Det er nemlig forskelligt, alt efter om du har et par sandaler med glat- eller fedtlæder. Ofte kan du finde gode tips om dine Birkenstock sandaler her, så det er blot at tjekke her.

Hvis det er fodsengen, der er blevet beskidt, så kan det også fjernes med lidt sæbe og en fugtig klud.

Slip af med den sure lugt

Den sure lugt af fødder og fodsved er der flere måder at komme af med. Inden du går i gang med at vaske dine sandaler, så kan du med fordel prøve et af følgende tricks.

  • Smid citron- eller appelsinskrællerne i dine sandaler. Lad dem stå der natten over, så breder sig en fin duft af citrus.
  • Lavendelkviste i skoene kan også gøre tricket. Du kan måske huske det fra, at din mor hængte små poser med lavendel i skabene. Samme trick gælder for dine sandaler og kan være med til at fjerne bakterierne.
  • Bagepulver-tricket er nok det mest kendte trick. Hæld en spiseskefuld bagpulver i hver sandal og lad det stå natten oven. Så skulle lugten være væk.