Har du også svært ved at få spist nok grøntsager i hverdagen? Så læs her

Hvilken slags mad, der er sund, er vidt og bredt omdiskuteret. Vi kan dog alle sammen blive enige om, at det er godt for både krop og sind at få spist nok frugt og grønt.

Den officielle anbefaling lyder på, at vi skal have 600 gram frugt og grønt hver eneste dag. Det er dog et faktum, at det langt fra er alle danskere, der får spist så mange grøntsager i dagligdagen.

Det skyldes ikke uvilje, men simpelthen at det kan virke svært og uoverskueligt at skulle planlægge sin kost efter det. Heldigvis findes der flere måder, hvorpå man uden den store og krævende indsats kan øge sit indtag af frugt og grønt.

Gør det nemt for dig selv

Den største udfordring med frugt og grønt er for mange, at det er mere besværligt og tidskrævende at lave. Der findes mange spændende måder at tilberede grøntsager på, men de færreste kan spises rå, og derfor kræver det altid lidt tid.

Samtidig skal man også skære og hakke, hvis man fx skal lave en salat. Hvis man vil få mere grønt ind i hverdagen, handler det derfor ofte om at gøre det nemmere for sig selv.

Supermarkedet har allerede forstået denne problemstilling, og derfor kan man ofte finde grøntsager, der allerede er hakkede eller forberedte i kølemontren.

En anden god idé kan være at købe grøntsagsblandinger fra frost. De er hurtige at smide på panden eller i gryden, og faktisk er de ofte også sundere end almindelige grøntsager.

Find ny inspiration og nye opskrifter

At finde en ny opskrift og prøve den af er faktisk hverken svært eller tidskrævende. Tværtimod kan det være utroligt spændende at prøve nye retter, især hvis man er flere om at lave mad sammen.

Når du finder nye opskrifter, kan du med fordel kigge efter dem, der indeholder mange grøntsager. Flere familier er også begyndt på kødfrie mandage, både til fordel for klimaet og sundheden.

Det giver en oplagt mulighed for at finde og prøve nye retter med meget frugt og grønt i.