Få en fast og flot numse ved hjælp af ankelvægte

Før i tiden var der en udbredt opfattelse af, at vægttræning kun var for mænd. Dengang holdt kvinderne sig primært til aerobics for at holde den slanke linje.

Heldigvis har disse tider ændret sig, i takt med at også skønhedsidealet har gjort det. Flere og flere kvinder får øjnene op for fordelene ved vægte.

Vægttræning kan nemlig bruges til at opbygge mere muskelmasse, hvilket ikke kun former og styrker kroppen, men også gør, at man forbrænder flere kalorier. Derfor er vægttræning både oplagt for den kvinde, der vil tabe sig, og den der gerne vil forme sin krop.

Især vægttræning med ankelvægte er en god idé for de kvinder, der ønsker sig en fast bagdel.

Kurvede former er det nye skønhedsideal

Hvor det før i tiden var in at være slank, er skønhedsidealet i dag lidt anderledes. Det er i høj grad kurver som bryster og numse, der er på mode lige nu.

Mens man kun kan ændre brysternes størrelse ved hjælp af plastikkirurgi, kan man faktisk træne sig til en stor og fast bagdel. Ballerne består nemlig primært af muskler, som man sagtens kan træne op, hvis man ved, hvordan man gør det.

Faktisk er numsen en af de muskelgrupper i kroppen, der er nemmest at opbygge ved hjælp af vægttræning. Og især ved hjælp af ankelvægte kan man gøre en forskel for numsens udseende.

Derfor er ankelvægte så gode

Ankelvægte er, som det fremgår af navnet, vægte, som man binder fast om anklen. Det tilføjer ekstra vægt til populære numseøvelser som donkey kicks og fire hydrants.

Det er øvelser, hvor man sparker ud med benet og derved lader ballerne løfte benet, hvilket naturligvis bliver hårdere ved hjælp af ankelvægte. Da det er øvelser, hvor det ellers er svært at få vægte på, er ankelvægte en oplagt investering til dig, der gerne vil tone din numse.

På nettet kan man finde masser af artikler og videoer, der viser, hvordan man kan få mest ud af sin træning med ankelvægte.