De bedste destinationer til snorkling i verdensklasse

Er du også vild med at snorkle? Så er du ikke alene. Det er en populær aktivitet at tage snorklen og brillerne på og hoppe i bølgen blå for at udforske livet under vandet.

Da vi ikke har koralrev og varmt vand i Danmark, er det noget, som mange kun gør på ferier. Hvis man skal til at planlægge sin næste ferie og udvælge en destination, kan det derfor være en god idé at tænke snorkling ind i det endelige valg.

Der er nemlig nogle destinationer, der er bedre end andre, når det gælder netop snorkling. Og vælger du en af disse steder som endemål for din næste rejse, er det garanteret, at du vil opleve snorkling i absolut verdensklasse.

  1. Great Barrier Reef, Australien

Great Barrier Reef er et koralrev, der er kendt i hele verden – og det er ikke uden grund. Det er nemlig intet mindre end verdens største koralrev, der strækker sig over 2.000 kilometer. Koralrevet består af ca. 2900 enkelte rev, hvor der er rig mulighed for at se både skildpadder, hajer, rokker og et væld af andre tropiske fisk.

  1. Isla Mujeres, Mexico

Mexico er en yndet destination for alle, der holder af at snorkle og dykke. Kun få kilometer fra kysten på Isla Mujeres kan man i det smukke, krystalklare vand få lov at se verdens største fisk – nemlig hvalhajen. Sæsonen for hvalhajer går fra juni til september.

  1. Galapagos, Equador

Galapagos øerne er ikke umiddelbart et sted, som mange forbinder med en lækker ferie. Ikke desto mindre har øen et helt unikt dyreliv, fordi både varme og kolde havstrømme mødes netop her. Det var på disse øer, at Charles Darwin udviklede sin teori om arternes oprindelse. Under vandet kan man være heldig at se søløver, tyrehajer, skildpadder og de unikke Galapagos pingviner, som er de eneste pingviner, der findes nord for ækvator.

  1. Seyschellerne

Den smukke øgruppe er ikke kun den perfekte destination for par på bryllupsrejse, men også for dem, der drømmer om at svømme med delfiner. Her kan man nemlig komme helt tæt på de legesyge havdyr.